Storegade 40, 1., 9560 Hadsund

Fremragende ejerlejlighed med 3 stuer og hyggelig altan!

Aldeles pragtfuld ejerlejlighed, beliggende midt på gågaden i Hadsund, på 1. sal i en rigtig pæn og velholdt rødstensejendom. Ejerforeningen har en god økonomi, uden at være decideret formuende.

Udover selve ejendommen, er der tilhørende fællesareal i den lukkede baggård samt et parkeringsareal, hvor man kan reservere en plads til bilen. Man får som ejer brugsret til et lokale i kælderen, med plads til vaskemaskine og tørretumbler samt til et rum, i fællesskab med en anden ejer i ejendommen.

Ejerlejligheden er både velindrettet, i en rigtig flot tilstand, højloftet og med nogle gode brugbare løsninger.

INDEHOLDER: God stor entre med parketgulv. Pænt stort soveværelse med plankegulv. Flot nyere badeværelse med bruseniche og opvarmet klinkegulv. Stort værelse (eventuelt ekstra stue), der p.t. anvendes som gæsteværelse, med stav-parketgulv. Opholdsstue med stav-parketgulv. Stue med plankegulv. Stort køkken med spiseplads og udgang til en lækker altan / terrasse.

Endvidere medfølger som nævnt kælderrum, hvor der er plads til opbevaring og vaskeplads.

En hele vejen igennem gedigen, velpasset og indbydende ejerlejlighed, der er indflytningsklar.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.