Vidjeparken 154, Helberskov, 9560 Hadsund

Årets sommerhuskøb til under kr. 600.000,- beliggende i 2. række!

BEMÆRK først PRISEN!

Dernæst bemærk beliggenheden. Vi er på anden række her, mod havet og det vel at mærke til en pris under kr. 600.000,- DET ER UHØRT BILLIGT!

Men når det nu engang ikke kan være anderledes, så læs her hvad du får for den beskedne købesum:

På en god stor lukket og ugeneret sommerhusgrund på 2563 kvm. ligger dette fine, velholdte sommerhus på hele 68 kvm. Huset er opført 1978, men løbende opdateret og vedligeholdt. Det er rigtig fint indrettet og med gode rum, med bl.a. lofter i kip og træ-fyldningsdøre.

Sommerhuset INDEHOLDER: Køkken og opholdsstue ud i et, med Morsø brændeovn, askeparketgulv, udgang til overdækket terrasse (logen) samt med loft i kip. Værelse med en 1½ seng. Soveværelse med en dobbeltseng og 2 skabe. Værelse med sovesofa (udtræksseng). Badeværelse med bruseniche og klinkegulv.

Udenfor finder mange den gode store velanlagte træterrasse, tillige med den overdækkede del "logen" i forlængelse af huset (med udgang fra stuen), som er lukket til 2 sider og hvor man kan nyde de gode stille sommeraftener i ly for regnen og vinden.

Endvidere hele 2 brændely, til det brænde, som man skal bruge under ophold i perioden uden for sommeren samt et godt stort indbygget redskabsrum, hvor man kan have terrassemøblerne opbevaret i vinterhalvåret.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.