Vognmandsgade 12, Norup, 8970 Havndal

BILLIGT HUS I NORUP - tæt på fjorden og naturen!

Helt centralt i Norup by finder vi denne særdeles velpassede og præsentable villa, som i dén grad rummer sjæl, charme og originalitet for alle pengene! Ejendommen er opført i år 1900, og har siden fået en tilbygning - og er ellers løbende vedligeholdt, alt under nænsom hensyntagen til husets oprindelse og karakter. Villaen er i ét plan, og rummer i alt 104 gode boligkvadratmeter. Beliggende på en dejlig stor grund på 1748 kvm. Haven er ganske enkelt et kapitel for sig selv - udlagt med græsplæne, bede, buske og træer samt gode hyggekroge og en skøn fritliggende solvendt terrasse med overdækning!

Villaen indeholder følgende: Baggang, der fungerer som husets typiske indgang. Lyst og venligt badeværelse med brusebad og gulvvarme. Dejligt lyst nyere køkken i delvist åben forbindelse med spisestue. Stor opholdsstue, som i vinkel hænger sammen med spisestuen. Forgang, som via en fransk dør giver adgang til både stuen og stort soveværelse samt yderligere to gode og regulære værelser.

På udenomsarealet finder vi: Muret garage/værksted. Fyrrum/vaskerum. Garage, opført i træ og med tilhørende sideplads til både trailer, havetraktor mv. Drivhus.

Villaen er som nævnt beliggende i landsbyen Norup, nær både Hadsund og Mariager Fjord, i absolut gåafstand til bl.a. forsamlingshuset, hvor Norup Gymnastik- og Ungdomsforening har til huse samt desuden direkte nabo til Vindblæs Friskole (børnehave, 0-10. klasse), hvor bl.a. Melodi Grand Prix vinderen Emmelie de Forest har haft sin skolegang! Endvidere beliggende tæt ved Danmarks smukkeste golfbane samt Mariager Fjord. Desuden er der i Norup gode busforbindelser, så det er let at komme til Hadsund og Assens mv. Norup er en ret homogen landsby med ca. 150 husstande, forholdsvis tæt på det hele, fx kun 5 km. til Hadsund, hvor alt i indkøb findes.

Norup havde i øvrigt station på Randers-Hadsund jernbanestrækning fra 1883 til 1969. Stationsbygningen i Norup er bevaret på Norupvej 53. En ca. 8 km lang sti følger banen fra Havndal gennem Norup til Å Mølle ved Mariager Fjord, som ligger kun 2 km fra Norup.
I Norup og omegn er der en meget skøn natur, herunder å-dale og skove med gode muligheder for flotte gå-/løbe-/cykelture mv., bl.a. via den gamle jernbanestrækning. Golfbanen som ligger lige i "baghaven" til Norup er et topmoderne og fuldstændig fantastisk beliggende nyere anlæg, for dem som ønsker sig et sted at udøve en både spændende og oplevelsesrig hobby.

Villaen her udbydes til en særdeles skarp pris, og er et rigtig godt køb til pengene!!!

Så skynd dig at kontakte Ejendomsmæglerfirmaet Tom Pedersen på tlf. 70 25 66 00, så du kan få en fremvisning allerede i dag!!!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.